Direct mails til alumner

APR Stakeholder Management sender løbende målrettede e-mails - direct mails - ud til større eller mindre grupper af alumner.

Direct mails kan f.eks. indeholde invitationer til konkrete arrangementer, efterlysninger af gæsteoplægsholdere, opfordringer til at besvare surveys mv.

Vi må ikke udlevere lister med kontaktoplysninger på alumner. I stedet sender vi invitationer ud fra vores CRM/DTU’s fælles alumnedatabase, og på den måde kan vi også koordinere udsendelserne og undgå, at de samme alumner får for mange e-mails fra DTU inden for et kort tidsrum og risikerer at føle sig spammet.

Desuden giver det os også mulighed for at holde øje med, om nogle e-mailadresser og andre oplysninger skal opdateres, så datakvaliteten i den fælles alumnedatabase hele tiden er så god som muligt.

efteruddannelsestilbud

DTU Learn for Life prioriterer udsendelse af direct mails om livslang læring - kontakt Heidi Lorenzen, som så vil koordinere udsendelsen med APR Stakeholder Management.
Hvis du ønsker at få sendt en direct mail ud, beder vi dig sende en e-mail til alumni@dtu.dk med følgende oplysninger:

 

Målgruppe/segmentering

Angiv så præcist som muligt, hvem udsendelsen henvender sig til.

Vi kan segmentere på basis af mange forskellige oplysninger:

  • Uddannelsesretning
  • Uddannelsestype
  • Dimissionsår
  • Bopæl
  • Alder
  • Køn
  • Nationalitet

Derudover kan vi f.eks. ved bredere invitationer segmentere på interesser - dog max 3 af nedenstående:

  • Bioteknologi / Biotechnology
  • Byggeri og materialer / Construction and materials
  • Bæredygtighed / Sustainability
  • Digitalisering / Digitalisation
  • Elektroteknologi og automatisering / Electrotechnology and automation
  • Energi og forsyning / Energy and supply
  • Fødevarer og fiskeri / Food and fisheries
  • Innovation / Innovation
  • IT og cybersikkerhed / IT and cyber security
  • Klima og natur / Climate and nature
  • Kunstig intelligens / Artificial intelligence
  • Ledelse / Management
  • Miljø og forurening / Environment and pollution
  • Nano- og kvanteteknologi / Nanotechnology and quantum technology
  • Produktion / Production
  • Rumteknologi / Space technology
  • Sundhedsteknologi / Health technology
  • Transport og logistik / Transport and logistics

Sprog

Skal teksten være på dansk, engelsk eller begge dele?

Emne/subject

Hvad skal der stå i emnefeltet på den e-mail, vi sender ud? Den skal gerne både kort opsummere beskedens indhold og give modtageren lyst til at åbne og læse e-mailen.

Kort tekst

Vi anbefaler 12-15 linjer, gerne i mindre afsnit. Inkluder gerne link til hjemmeside, hvor man kan læse mere.

Tidspunkt og sted

Hvis der er tale om et arrangement, så husk at angive tidspunkt og sted.
Bemærk: Som udgangspunkt sender vi kun direct mails ud med invitationer til arrangementer, der foregår 3 uger eller længere ude i fremtiden.

Pris

Husk at oplyse om betaling eller andre særlige vilkår, hvis det er relevant. Overvej evt. at tilbyde en særlig rabat til alumner ved betalingsarrangementer.

Tilmelding

Husk at oplyse link til evt. tilmelding samt dato for tilmeldingsfrist.

Kontaktoplysninger

Hvem kan man kontakte, hvis man har spørgsmål eller gerne vil vide mere?

Afsender

Hvem er afsender af budskabet?

Billede

Tilføj evt. billede/foto/grafik, der kan inkluderes i e-mailen (600 x 300px).

Ønsket tidspunkt for udsendelse

Hvornår skal e-mailen gerne sendes ud (uge/evt. dato)?
Bemærk: Det konkrete udsendelsestidspunkt bliver afstemt i forhold til andre udsendelser.

Er arrangementet lagt i kalenderen på dtu.dk?

Hvis der er tale om et arrangement, så husk at lægge det i kalenderen på dtu.dk.

Kontakt

Jacob Jensen

Jacob Jensen Chefkonsulent Afdeling for Policy og Relationer Mobil: 23487133

Opdateret 13 november 2025