Alumner og venner

APR Stakeholder Management står for drift og udvikling af Alumner og venner – DTU’s netværk for alumner samt andre med en relation til eller interesse for DTU.

Netværket har strategisk betydning for DTU, fordi alumner med deres erfaringer og engagement bidrager til udviklingen af studie- og forskningsmiljøet og skaber forbindelser mellem DTU og omverden.

Hvordan kan institutter og afdelinger engagere alumner?

Flere institutter har særlige alumneaktiviteter, og mange involverer helt naturligt alumner i lokale advisory boards for uddannelser o.l. Der er desuden mange eksempler på, at særligt studieledere og undervisere har gode relationer til deres egne tidligere studerende og trækker på disse personlige netværk for bl.a. at kunne give deres studerende indblik i karrieremuligheder.

Tilsvarende involverer mange afdelinger i administrationen også alumner i forbindelse med f.eks. rekruttering af nye studerende nationalt og internationalt, støtte til startup-miljøet på DTU, dimittendundersøgelser, som dommere ved Grøn Dyst mv.

Formidling af eksisterende tilbud og aktiviteter

Mange institutter og afdelinger har en lang række eksisterende tilbud og aktiviteter, der kan være relevante for alumner, og som APR Stakeholder Management gerne hjælper med at formidle til relevante alumner:

  • Professortiltrædelsesforelæsninger og andre særlige forelæsninger/offentlige arrangementer
  • Tilbud om livslang læring (formidling til alumner koordineres med DTU Learn for Life)
  • Konferencer

Hjælp til involvering af alumner

APR Stakeholder Management hjælper også gerne med at formidle kontakt til alumner, der kan bidrage i andre relevante sammenhænge – eksempelvis:

  • Uddannelsesevalueringer, bidrag til at videreudvikle eksisterende uddannelser/udvikle nye uddannelser
  • Advisory boards, sounding boards, følgegrupper o.l.
  • Oplæg/cases i forbindelse med undervisning mv.
  • Mentorer i lokale mentorprogrammer
  • Talere ved åbent hus, studiestart, dimittendreceptioner mv.
  • Viden om karriere, indblik i jobmuligheder (rollemodeller for både nuværende studerende og potentielle studerende)
  • Portrætter på hjemmesiden
  • Involvering i forskningsforsøg (survey-respondenter, testpersoner)
  • Udvikle og styrke relationer til samarbejdspartnere (f.eks. alumner i fondsbestyrelser, nøglepositioner i organisationer/virksomheder)
  • Virksomhedsrepræsentanter i forhold til rekruttering af studerende til praktik/projektsamarbejder/studenterjobs og nyuddannede til fuldtidsjobs
  • Investorer/co-founders, involvering i udvikling af startups o.l.

Viden fra institutter og afdelinger til den fælles alumnedatabase

For at APR Stakeholder Management bedst muligt kan vedligeholde DTU’s fælles alumnedatabase og hjælpe med at engagere alumner til gavn for hele DTU, vil det være en stor hjælp i størst muligt omfang at få oplysninger fra institutter og afdelinger om, hvilke alumner der er involveret i advisory boards og aktiviteter lokalt (krydstjek af data registreret i den fælles alumnedatabase) samt hvilke særligt interessante og indflydelsesrige alumner, institutter og afdelinger har kendskab til.

APR Stakeholder Managements driftsopgaver og kerneydelser i forhold til Alumner og venner

  • Vedligeholde DTU’s fælles alumnedatabase med info om alle tidligere studerende fra DTU.

  • Sikre relevante tilbud og muligheder for engagement for alle alumner på tværs af alder, geografi mv. samt håndtere henvendelser fra alumner.

  • Udvikle og drifte www.alumni.dtu.dk.

  • Udarbejde og udsende nyhedsbreve (6 årligt på både dansk og engelsk) samt udsende diverse målrettede invitationer fra stabsenheder og institutter (ca. 50 årligt).

  • Rådgive og understøtte institutter og afdelinger i administrationen for at sikre bedst mulig inddragelse af alumner i deres kerneydelser (fx direkte henvendelser til alumner om praktikordninger, projektforslag, rekruttering i Danmark og udlandet, deltagelse i advisory boards, evaluering af uddannelser, udvikling af (efter)uddannelser, forskningsforsøg mv.).

  • Forberede og afholde 5 årlige dimittendreceptioner for nyuddannede diplomingeniører og civilingeniører (i juni og november) samt en årlig ph.d.-kandidatreception (i november).

  • Opdyrke kontakt til alumner, herunder særligt sikre kontakt til nye dimittender, samt opbygge og styrke relationer til alumner i nøglepositioner.

  • Pleje relationer til alumner, der gør en forskel for DTU (f.eks. via rektors årlige alumneaften og udnævnelse af æresalumne hvert år).

Kontakt

Jacob Jensen

Jacob Jensen Chefkonsulent Afdeling for Policy og Relationer Mobil: 23487133

Opdateret 07 november 2025