Meddelelser til ansatte på DTU
Advarsel: Phishingmails i omløb – vær ekstra opmærksom
DTU oplever lige nu flere tilfælde af phishing-mails, hvor cyberkriminelle forsøger at få adgang til medarbejderes mailkonti.
Disse phishing-mails ser ud til at komme fra en kendt kontaktperson og påstår, at et dokument er blevet delt med dig.
Det er derfor vigtigt, at du ikke klikker på links eller vedhæftede filer i uventede mails – heller ikke selv om afsenderen ser rigtig ud.
Hvad kendetegner de aktuelle phishing-mails?
- Emnefeltet kan indeholde noget i stil med:
“[Navn] delte ‘Danmarks Tekniske Universitet’ med dig” - Linket fører til en falsk side, som opsnapper dine loginoplysninger – selv med multifaktorgodkendelse (MFA).
- Angriberen kan derefter sende nye phishing-mails ud i dit navn.
Vær særligt opmærksom, hvis:
- du ikke forventer, at afsenderen deler et dokument.
- linket ikke tydeligt viser en Microsoft eller DTU-adresse.
- Vær skeptisk over for uventede dokumentdelinger.
- Kontakt afsenderen på anden vis (fx Teams/SMS/telefonopkald), hvis noget virker mistænkeligt og bekræft delingen inden du åbner.
- Hold musen over linket (uden at klikke) for at se den reelle webadresse.
- Rapportér mailen direkte som phishing i Outlook.
Hvis du har klikket
Hvis du er kommet til at klikke på et mistænkeligt link eller har indtastet din adgangskode, skal du følge disse trin. Det er vigtigt, at du gør dem i denne rækkefølge for at undgå problemer med adgang på grund af synkroniseringsforsinkelser:
1. Log ud af alle enheder på din Microsoft-konto
Gå ind på: My Sign-Ins | Security Info | Microsoft.com
Klik på “ Log ud overalt /Sign out everywhere ”. Dette stopper straks eventuel uautoriseret adgang.
2. Gennemgå din kontoaktivitet (valgfrit)
Hvis du vil, kan du se, om der er mistænkelig aktivitet her: My Sign-Ins | Recent Activity | Microsoft.com
Når du indberetter en hændelse vil AIT også undersøge eventuel mistænkelig aktivitet.
3. Skift din DTU-adgangskode
Gå til: https://password.dtu.dk
Skift din adgangskode her. Dette sikrer, at dit login synkroniseres korrekt mellem DTU og Microsoft.
4. Indmeld det som en IT-sikkerhedshændelse via Serviceportalen
5. Rapportèr e-mailen direkte i Outlook (højreklik på ”Rapportér besked”-knappen).
Tak fordi du hjælper med at passe på vores fælles digitale sikkerhed.
Listeindstillinger
Gå til messages.dtu.dk
Kathrine G. Starris
Sidst opdateret af:
Kathrine G. Starris
Sender ikke til email