08 oktober 2026 12:02

Meddelelser til undervisere på DTU

DTU har fået nyt værktøj til plagiattjek af studenteropgaver (Turnitin)

DTU overgår pr. 9/10 til Turnitin som nyt værktøj til plagiattjek af skriftlige afleveringer. 

Turnitin bliver integreret med Assignments i DTU Learn. Du vil derfor som underviser nemt kunne slå plagiattjek til på afleveringer i Learn. Se denne vejledning for hvordan du slår plagiat check til.

Aktiver plagiattjek på opgaver i LEARN

 

Aktiver plagiattjek for allerede oprettede opgaver (fra før d. 9/10)

 

Når Turnitin kontrollerer en aflevering, sammenlignes teksten med blandt andet webindhold, publikationer og tidligere afleverede tekster. Resultatet vises i en Similarity Report, hvor du kan se de tekstlige matches og de kilder, de kommer fra. 

 

Similarity Report hjælper dig med at gennemgå resultatet af plagiattjekket, men rapporten afgør ikke, om der er tale om plagiat. Et tekstmatch er ikke nødvendigvis det samme som plagiat. Citater, referencer, litteraturlister og tekst, hvor der er henvist korrekt til en kilde, kan også give matches. 

 

En similarity score viser, hvor stor en del af teksten, der matcher andre kilder, og fx citater og korrekt kildehenvist tekst kan også give matches. Der findes ikke en bestemt similarity score, som automatisk betyder, at der er tale om plagiat eller eksamenssnyd. Det beror altid på en konkret vurdering af de fundne matches og den måde, kilder er anvendt på.

 

Derudover vil der også være integration til Digital Eksamen samt Online Eksamen (opgaveaflevering i CampusNet.) 

Vi har kontaktet de vejledere, som vi har identificeret med opgaveafleveringer i perioden frem til integrationen med Online Eksamen er oppe at køre. Hvis du har behov for plagiattjek i denne periode og ikke har hørt fra os, er du velkommen til at kontakte os her.

 

Se Turnitin i praksis på vores webinar

Vil du se, hvordan det nye værktøj fungerer? Vi holder et webinar for undervisere, hvor vi viser, hvordan du bruger Turnitin, hvordan du læser en Similarity Report, finder rapporten og arbejder med de matches og kilder, Turnitin har fundet.

 

Dato: D. 19/10 kl. 12

Tilmelding: Webinar

 

Webinaret vil blive optaget og delt her. Hvor du også kan læse mere om Turnitin og finde vejledninger til brugen i DTU Learn.
Hvis et plagiattjek giver anledning til mistanke om plagiat eller anden eksamenssnyd, kan du finde DTU's retningslinjer og information om den videre proces på Eksamenssnyd på DTU Inside.