Turnitin
Turnitin er DTU's værktøj til plagiattjek af skriftlige afleveringer. Værktøjet er integreret med Assignments i DTU Learn og sammenligner afleveret tekst med blandt andet webindhold, publikationer og tidligere afleverede tekster. Resultatet vises i en "Similarity Report", hvor du kan se tekstlige matches og kilder, de kommer fra.
- Slå plagiattjek til på skriftlige afleveringer i DTU Learn.
- Se hvilke dele af en aflevering, der matcher andre kilder.
- Se de kilder, som Turnitin har fundet matches med.
- Få et samlet overblik over de fundne matches i en Similarity Report.
Turnitin bruges via Assignments i DTU Learn. Her kan du slå Turnitin til på en aflevering og efterfølgende åbne Similarity Report direkte i Learn.
Rapporten fremhæver de tekstlige match, som Turnitin har fundet, og viser en samlet similarity score. Scoren angiver, hvor stor en del af teksten der matcher materiale i Turnitins kilder.
En similarity score er ikke i sig selv et udtryk for plagiat. Citater, reference og andre legitime tekstlige sammenfald kan også blive identificeret som match. Rapporten bør derfor altid vurderes i sammenhæng med den konkrete aflevering og bruges som et supplement til din vurdering.
Hvis et plagiattjek giver anledning til mistanke om plagiat eller anden eksamenssnyd, kan du læse om DTU's retningslinjer og den videre proces på Eksamenssnyd på DTU Inside.
Hvis du har spørgsmål til Turnitin i DTU Learn, kan du kontakte teamet for digitale læringsværktøjer via nedenstående link til Serviceportalen: