Censur

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har besluttet, at Ingeniøruddannelsernes Landsdækkendes Censorkorps skal være opdelt i to censorkorps.

• Diplomingeniøruddannelsernes Censorkorps (diplomingeniøruddannelser samt diplomuddannelser inden for fagområdet it og teknik)
• Civilingeniøruddannelsernes Censorkorps (civilbachelor-, kandidat- og masteruddannelser) inden for fagområdet)

Tidligere har der været et samlet censorkorps for censorer, der er beskikket til civilingeniør- og (deltids)masteruddannelser og censorer, der er beskikket til diplomingeniør- og (deltids)diplomuddannelser.

Styrelsens beslutning om opdeling af censorkorpset er begrundet i, at uddannelsernes anvendelse af censorer er reguleret i to forskellige eksamensbekendtgørelser nemlig eksamensbekendtgørelsen for universitetsuddannelser (civilingeniør og deltidsmaster) og eksamensbekendtgørelsen for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser (diplomingeniør og deltidsdiplom). Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, når man indstiller en kandidat til beskikkelse eller registrerer en censor til eksamen, at man bruger det rette korps. Eksamener på samlæste hold mellem f.eks. BSc- og BEng-studerende kræver, at censor er beskikket i det korps, som kurset hører under ifølgende gældende studieordning.  

Det er et krav i censorbekendtgørelsen, at en censorkandidat skal have mindst samme eller højere uddannelsesniveau som den uddannelse, hvor pågældende skal virke som censor. I praksis betyder det, at man minimum skal have en diplom-eller bacheloruddannelse for at være censor i diplomkorpset. Og man skal minimum have en kandidatuddannelse for at være censor i civilkorpset.

En oversigt over beskikkede censorer findes på www.censornet.dk. Adgangskoden er dit DTU Inside login.

Der må kun anvendes eksterne censorer, der er beskikket i censorkorpset, og som dermed kan findes i databasen på CensorNet.dk. I modsat fald kan man risikere, at eksamen skal annulleres og gennemføres igen.

Hvert censorkorps er af administrative grunde opdelt i seks retninger. Civilingeniørernes censorkorps er opdelt i: Bygning, Design, Elektro (elektronik, IT og energi), Kemi, Maskin og Grundfag (matematik, fysik og samfundsfag). Diplomingeniørernes censorkorps er opdelt i: Bygning, Eksport, Elektro (elektronik, IT og energi), Kemi, Maskin og Grundfag (matematik, fysisk og samfundsfag). En oversigt over retningerne fremgår af CensorNet under fanen "Kontakt". 

En censor må benyttes af alle institutter uanset hvilken retning, pågældende er registreret under, når blot censoren har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer og ikke er inhabil, jf. de generelle retningslinjer for krav til habilitet for censorer (ligger på CensorNet).

Registrering af hvilken censor der anvendes på et kursus eller projekt med ekstern censur skal foretages på CensorNet i god tid inden eksamen. Det er ikke muligt at efterregistrere en censor til en eksamen, hvis der er registreret en karakter på kurset/projektet. I disse tilfælde må bl.a. censors karaktergodkendelse foregå via almindelig mail.

Bemærk, at projekter kun er 'aktive'/kan ses i CensorNet i 10 uger fra den afleveringsfrist, som er fastsat for projektet i Projektindberetningssystemet. Herefter vil projektet ikke kunne fremfindes, og karakter kan ikke længere indberettes via Karakterindberetningssystemet men skal indberettes til AUS via en udskrevet karakterliste, som sendes til AUS elektronisk.

Censor må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat på DTU. Medlemmer af DTU's bestyrelse kan ikke virke som censorer ved universitetet. En adjungeret professor eller adjungeret lektor på DTU kan ikke virke som censor på DTU. Det skal undgås, at eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur); dvs. censor og eksaminator må ikke censurere for hinanden i flere på hinanden følgende eksamener.

Censorledelserne skal ifølge eksamensbekendtgørelsen godkende valget af censorer til eksamen. Det er bl.a. derfor, det er vigtigt, at anvendelsen af censorer registreres i CensorNet forud for eksamensperioderne. Registreringen er endvidere vigtig, da den er forudsætningen for, at der på CensorNet bliver dannet et tilbagemeldingsskema til censor. Skemaet skal udfyldes af censor, for at han/hun kan afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og censorledelserne, jf. censorbekendtgørelsens krav. Bemærk, at CensorNet ikke udsender påmindelser om udfyldelse af tilbagemeldingsskemaet. Institutterne skal derfor minde censorer om vigtigheden af at udfylde det obligatoriske tilbagemeldingsskema.

Du kan på CensorNet læse om, hvordan du registrerer censor til en konkret eksamen. Du kan også finde informationen på DTU Inside her. 

Det er et krav i censorbekendtgørelsen, at alle censorer i korpset skal tilbydes opgaver som censorer mindst hvert andet år for at sikre principperne om anvendelseshyppighed og rotation i anvendelsen af censorer i korpset. Af samme årsag afviser censorledelserne at godkende censorer til genbeskikkelse for en ny beskikkelsesperiode, hvis den pågældende censorkandidat ikke har været anvendt som censor i den forgange beskikkelsesperiode. Hvis censor ikke har udfyldt tilbagemeldingsskemaer betragtes dette på lige fod med manglende anvendelse. Se også afsnittet nedenfor om 'Efterbeskikkelse af censorer inden for den 4-årige beskikkelsesperiode'.

Eksamensbekendtgørelsernes § 24 og 26 fastsætter, at både eksaminator og censor under voteringen skal tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen. Notaterne er til brug for bedømmernes udarbejdelse af en udtalelse i forbindelse med en eventuel eksamensklage. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. 

En EU-dom har fastslået, at studerende har ret til at se eksaminators og censors vurderingsnoter, også uden at der er indgivet en eksamensklage. Læs mere om dette på DTU Inside.

Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om, at mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal evalueres med ekstern censur. Studielederne skal sikre, at de studerende på retningen generelt opfylder mindstekravet for ekstern censur på uddannelsen.

Der skal være ekstern censur på uddannelsens væsentlige områder, herunder på det afsluttende projekt for uddannelsen (diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt, kandidatspeciale, diplomprojekt og masterprojekt).

Der skal herudover som hovedregel anvendes ekstern censur ved

• teknologiske linjefag på bacheloruddannelsen, hvor det er muligt og naturligt

• mundtlige eksaminer, herunder ved rapporter, hvor den mundtlige fremlæggelse har væsentlig indflydelse på den samlede karakter

Af retssikkerhedsmæssige grunde skal der altid deltage to bedømmere til en mundtlig eksamen, eller hvor evalueringsformen indeholder et mundtligt element. Ud over eksaminator skal der således deltage enten en ekstern censor eller en intern medbedømmer fra DTU. Den interne medbedømmer kan godt være en anden underviser fra kurset. 

Generelt bør der ikke være ekstern censur ved fagprojekter.

Det fremgår altid af kursusbeskrivelsen i kursusbasen, om et kursus bedømmes med ekstern censur eller ved intern bedømmelse. 

Anvendes der ekstern censur på et kursus med flere delprøver, der evalueres ved brug af delkarakterer, er det ikke nødvendigt at have censur på alle delprøver, men kun på hovedparten. Censur skal anvendes ved delprøver, hvor det giver fagligt mening, og hvor det styrker kvaliteten og de studerendes retssikkerhed. Hvis delprøver i et kursus evalueres ved brug af helhedsbedømmelse, skal der anvendes ekstern censur på alle delprøver, der indgår i eksamen. 

Ved et kursus med ekstern censur skal der som udgangspunkt også væreekstern censur til reeksamen i kurset. Undtagelsen kan være en mindre reeksamen for få studerende. Er der flere delprøver i en reeksamen, er det blot et krav, at der er ekstern censur på de væsentligste elementer af reeksamen, jf. ovenfor.

For at kvalitetssikre kurser/evalueringer med intern bedømmelse kan man vælge at benytte eksterne censorer til at gennemgå opgavesæt og fastlægge karakterniveau ved at udtage en mindre del af besvarelserne. Denne anvendelse af censorer vil fortsat være at betragte som ”intern bedømmelse”, selvom eksterne censorer har været involverede. Der er på DTU ikke fastlagt retningslinjer for, hvordan stikprøverne udtages.

Når karakterskemaet udfyldes, skal en stikprøve-censor principielt ikke underskrive, men I kan vælge at markere de udvalgte besvarelser på karakterbladet og lade censor underskrive, at han har medvirket. Informationen kan have betydning i tilfælde af en eksamensklage.

DTU benytter ikke intern censur, dvs. DTU stiller ikke krav om, at DTU's undervisere censurerer kollegers eksaminationer. Ved kurser, der evalueres uden anvendelse af ekstern censur, opererer DTU med begrebet 'intern bedømmelse', der betyder, at det blot er eksaminator, der evaluerer. Lokalt på institutterne kan det dog aftales, at en kollega stiller sig til rådighed som medeksaminator/-bedømmer ved eksamen. Se dog ovenfor under 'Hvornår bruges der ekstern censur' for så vidt angår mundtlige eksamener, hvor der altid skal deltage to bedømmere.

En censor på DTU får sit censorhonorar og eventuel godtgørelse for udgifter til transport, kørsel i egen bil mv. ved at udfylde og indsende sine oplysninger via eForms (https://eforms.adm.dtu.dk). Censor modtager en kvittering for sin indberetning via e-mail og kan se sin lønseddel i e-Boks, når hans/hendes indberetning er blevet godkendt og sendt til udbetaling. Du kan se skærmbilleder fra eForms, herunder honorarsatserne, her. 

Den aktuelle censorhonorarsats er beskrevet i Medarbejder og kompetencestyrelsens lønoversigt under ”Censorvederlag, sats A”. Søn- og helligdage varierer ikke fra hverdage ifølge overenskomsten. Honorering for forberedelse forud for eksamen samt evt. behandling af eksamensklage efter eksamen er inkluderet i censorvederlaget og honoreres ikke særskilt eller herudover, jf. Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag, CIR nr. 12407 af 17/01/2001 ”Normer for tidsforbrug”.

Det fremgår af ovenstående cirkulære, at det "ved tilrettelæggelse af censorvirksomhed skal tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor mere end 125 censortimer pr. semester/halvår." Denne bestemmelse skal institutterne samt særligt censor være meget opmærksomme på, også da de 125 timer gælder samlet set for alle uddannelsesinstitutioner censor måtte være brugt på og på tværs af censorkorps. 

 

Censorerne er beskikket for 4 år ad gangen. Indeværende beskikkelsesperiode løber fra 1. april 2022 til 31. marts 2026. Ved hver ny beskikkelsesperiode skal mindst 1/4 af censorerne i et censorkorps udskiftes. I korpset skal også indgå personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de videregående uddannelsesinstitutioner på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (dvs. aftagercensorer). Det er censorledelserne/sekretariaterne, der sørger for, at disse krav bliver overholdt.

Det er de enkelte institutter, der er ansvarlige for at indstille censorer til beskikkelse. Indstillingen foregår udelukkende elektronisk via www.censornet.dk, hvor der under HJÆLP-menuen findes en vejledning i proceduren for invitation af censorkandidater. Vejledningen findes både på dansk og engelsk. Der findes også en vejledning til de inviterede censorkandidater om, hvad de skal gøre, når de modtager en invitation.

Censorsekretariatet på DTU sørger for den videre proces med censorledelsernes godkendelse af censorkandidaten samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsens beskikkelse af pågældende.

Selvom de fleste censorer bør beskikkes i starten af den nye 4-årige beskikkelsesperiode, kan der opstå behov for efterbeskikkelse af censorer i løbet af perioden. Inden instituttet/underviser inviterer en ny censorkandidat, er det dog vigtigt at sikre sig, at der ikke i censorkorpset allerede er beskikket censorer, der har de nødvendige kompetencer, som søges. Dette er noget, som censorledelserne lægger vægt på i deres vurdering af efterbeskikkelsesanmodningen.

Efterbeskikkelse foregår ligesom den ordinære beskikkelse elektronisk via www.censornet.dk med den tilføjelse, at underviser skal begrunde, hvorfor han/hun ønsker denne person beskikket som censor, f.eks. at pågældende har særlige kompetencer, som ikke findes i det eksisterende censorkorps.

Censorkandidater sendes til efterbeskikkelse i styrelsen ca. to-tre gange årligt. 

Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan behandles som fortrolige, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Se student.dtu.dk. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig. Læs mere på DTU Inside.

Censorer, der ikke er statsborgere i et EU/EØS-land, og som har en midlertidig, stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse, skal have en arbejdstilladelse til bibeskæftigelse til hver enkelt censoropgave, de udfører. 

Ansøgningen skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Ansøgningen består af to dele, og ansøgningen skal påbegyndes af DTU, der har part som arbejdsgiver for censoropgaven, hvorefter censor udfylder anden del som arbejdstager. Det er censorsekretariatet på DTU, som påbegynder ansøgningen hos SIRI, hvis censoropgaven er på DTU.  

Underviser og censor skal skrive til censornet@adm.dtu.dk med oplysninger om censoropgaven for at starte ansøgningsprocessen. Sagsbehandlingstiden hos SIRI er ca. 30 dage, så det er vigtigt, at ansøgningen påbegyndes i god tid, inden censoropgaven skal afholdes. SIRI opkræver ikke et gebyr for denne tilladelse.