Digital eksamen
Hvad er en digital eksamen?
Alle skriftlige eksamener på DTU, hvor alle hjælpemidler er tilladt (og derfor computer er tilladt), er principielt digitale.Man kan forvente, at eksaminanderne medbringer en computer til eksamen.
Til en digital eksamen stilles opgaven digitalt og eksaminanderne afleverer digitalt.
Hvis eksamen på dit kursus ikke egner sig til digital aflevering, noteres dette i eksamensindberetningen inden eksamen.
Opgaven oprettes i DE-systemet
Opgaven uploades til DE-systemet. Yderligere information findes her
Instruktion af de studerende
Det er i sagens natur vigtigt, at de studerende er instrueret i, at de skal aflevere digitalt.Det er muligt, og anbefales, at foretage en testeksamen.
Forebyggelse af eksamenssnyd
Ved den digitale eksamensform er der større mulighed for at snyde. Dette er der ikke noget nyt i, da eksaminanderne i årevis har måttet medbringe computer til eksamen.DTU ser med alvor på eksamenssnyd og har derfor iværksat en række tiltag, som skal modvirke snyd.
- Vi overvåger netværket, og kan ad denne vej finde uregelmæssigheder.
- Vi har et ”æreskodeks”, hvor vi gør det tydeligt for vore studerende, at vi ikke accepterer snyd, og vi forventer, at den studerende på DTU ikke kunne finde på at snyde til eksamen.
- Ved at aflevere digitalt, bliver opgavebesvarelserne tjekket via Urkund.
Eksamener hvor computer ikke er tilladt
Hvis du er underviser på et kursus, hvor eksaminander ikke må medbringe computer, er eksamen selvfølgelig ikke umiddelbart digital.Adgangen til det trådløse net
Som udgangspunkt er der lukket for DTU’s trådløse netværk på de kurser, som ikke ønsker tilgang til det trådløse netværk under eksamen. En række kurser opererer imidlertid med eksterne programmer/databaser, og ønsker, at det trådløse netværk er åbent. Hvis dit kursus har et sådant ønske, er det vigtigt, at du orienterer studieadministrationen i god tid inden eksamen.Ændrede eksamensopgaver
Muligheden for snyd under en digital eksamen er desværre noget større, end under traditionelle, papirbaserede stedprøver. Du opfordres derfor til at gøre eksamensopgaverne robuste, så det ikke er så vigtigt, om eksaminanden eksempelvis har oprettet sit eget netværk. Man kunne forestille sig, at en opgave formuleres bredere, så netværket ikke har den store betydning.Hjælp til eksaminanderne
Den digitale eksamen sker altid på eksaminandens eget ansvar. Hvis computeren ikke fungerer, kan DTU ikke stille erstatningsmaskiner til rådighed. DTU har enkelte medarbejdere med it-teknisk baggrund stationeret under eksamen, så i et vist omfang kan eksaminanderne få teknisk hjælp.Afleveringsformater
Hvis intet aftales på kurset, så sker aflevering i det format, som den studerende har lyst til. Som udgangspunkt fortæller vi de studerende, at det foretrukne afleveringsformat er pdf, men du kan aftale andre formater med de studerende (eksempelvis Excel).Indlæggelse af skitser/formler
Ved digital aflevering er det vigtigt at kunne indlægge tegninger og formler på de rette steder i besvarelsen. Der er en del muligheder for at gøre dette – en lille scanner, en digital pen/tegneplade eller et kamera. En nærliggende mulighed er at eksaminanden benytter computerens indbyggede kamera til at opfange en tegning eller lignende. Pt er der desværre ikke mulighed for, at eksaminanden benytter det indbyggede kamera i deres mobiltelefon, da denne skal holdes slukket under eksamen.