Arbejdsmiljøkoordinatornetværk (AMK-netværk)

I erkendelse af at den øverste leder på universitetsenhederne har en stor opgave i forhold til arbejdsmiljøet, er det besluttet, at ledelsen på hver universitetsenhed udpeger en arbejdsmiljøkoordinator (AMK), der på vegne af universitetsenhedens øverste leder hjælper med at styrke dialogen og varetage koordineringen af arbejdsmiljøarbejdet - internt såvel som med de øvrige universitetsenheder.

Arbejdsmiljøkoordinatorer fra hver universitetsenhed mødes i DTU’s Arbejdsmiljøkoordinatornetværk med henblik på tværgående samarbejde, vidensdeling og erfaringsudveksling. Derudover fungerer AMK-netværket som et bindeled og kan bringe opmærksomheder videre til/fra Koncern Arbejdsmiljøudvalget (KAMU).

AMK-netværket er drevet af DTU’s centrale arbejdsmiljøsekretariat. Der afholdes møder fire gange om året, som kan suppleres med ad-hoc møder efter behov. Netværksmøderne fokuserer på temaer inden for henholdsvis fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. Møder om fysisk arbejdsmiljø faciliteres af CAS Arbejdsmiljø og Beredskab, og møder om psykisk arbejdsmiljø faciliteres af Koncern HR.

Det giver mulighed for at komme i dybden med de temaer, der fylder og er med til at balancere, at arbejdsmiljøorganisationen har fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på DTU.

AMK netværket faciliteres med fokus på:

  • At styrke og udvikle arbejdsmiljøet på DTU
  • At skabe relationer mellem AMK’erne
  • Erfaringsudveksling og sparring om alle emner inden for arbejdsmiljø 
  • Viden om nyeste trends inden for arbejdsmiljø
  • Information om centrale DTU tiltag
  • Styrkelse af samarbejdet mellem de lokale arbejdsmiljøgrupper og LSU

Kontakt

Lars Villadsen

Lars Villadsen Sektionsleder Campus Service Mobil: 93511900

Simone Clauwaert

Simone Clauwaert Udviklingskonsulent, arbejdsmiljøområdet Campus Service Mobil: 21798823

Opdateret 26 november 2025