Koncern Arbejdsmiljøudvalget (KAMU)

Koncern Arbejdsmiljøudvalget (KAMU) er DTU’s øverste arbejdsmiljøudvalg. Rektor er forperson for KAMU, som er sammensat af fire repræsentanter fra ledelsen (minimum to institutdirektører), fire arbejdsmiljørepræsentanter, en arbejdsmiljøkoordinator, samt to studenterrepræsentanter.

KAMU rådgiver og støtter DTU’s ledelse i spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og sætter rammerne for arbejdsmiljøindsatser på tværs af DTU.

KAMU mødes fast fire gange årligt, og ad hoc efter behov. De væsentligste punkter fra møderne kommunikeres til direktørkredsen og via DTU medier. Beslutningsreferater fra møderne offentliggøres på DTU Inside.

KAMU’s arbejdsmiljøhandlingsplan og årsberetning

Hvert år udarbejdes der en fireårig KAMU handlingsplan, samt en årsberetning (afrapportering på handlingsplanen) for tværgående arbejdsmiljøindsatser på DTU.

Udkast til handlingsplanen og årsberetningen udarbejdes af Arbejdsmiljøsekretariatet med afsæt i input fra en lang række kilder:

  • Universitetsenhedernes arbejdspladsvurderinger (APV) og handlingsplaner 
  • Systematiske arbejdsmiljø- og sikkerhedsscreeninger/runderinger på universitetsenhederne
  • Arbejdsmiljøkonferencen og andre læringsfora
  • Møder i arbejdsmiljøkoordinatornetværket (AMK)
  • Møder i Koncern Arbejdsmiljøudvalget (KAMU)
  • Psykologrådgivningen i AHR
  • Ny lovgivning
  • Påbud fra Arbejdstilsynet
  • Ulykker og nærved hændelser (enkelthændelser og/eller statistik)
  • Sygefravær (statistik)
  • Ny viden/forskning
  • Inspiration fra andre universiteter

Forslag til handlingsplanens indhold udarbejdes af Arbejdsmiljøsekretariatet ud fra en hensyntagen til vigtighed og aktualitet, såvel som tilgængelige ressourcer. Der stiles efter, at planen er realisérbar inden for det første år, mens 2-4 år har karakter af strategiske pejlemærker. Planen er tilgængelig for alle på DTU Inside og revideres årligt.

Arbejdsmiljøpolitik og sager af principiel betydning

Udover at sætte rammerne for tværgående arbejdsmiljøindsatser på DTU drøfter og behandler KAMU også DTU’s delpolitik for arbejdsmiljø, samt indstiller den til endelig godkendelse hos DTU’s direktion. Herudover kan KAMU behandle sager af principiel betydning for arbejdsmiljøet på DTU, blandt andet på baggrund af input fra Arbejdsmiljøkoordinatornetværket. Sager behandlet i KAMU kan resultere i flere typer af handlinger som fx:

  • Beslutning om arbejdsmiljøindsats på det kommende års KAMU-handlingsplan 
  • Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal komme med udspil til en fælles retningslinje for et område. Opfordring til handling via direktørkredsen, infobrevet DTU 
  • Arbejdsmiljø Info eller andre DTU medier (i samarbejde med kommunikationsafdelingen)

 

Kontakt

Lars Villadsen

Lars Villadsen Sektionsleder Campus Service Mobil: 93511900

Simone Clauwaert

Simone Clauwaert Udviklingskonsulent, arbejdsmiljøområdet Campus Service Mobil: 21798823

03. december 2026
08. marts 2027
08. juni 2027
20. september 2027
29. november 2027

Læs mere om Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), DTU's øverste samarbejdsudvalg, hvor ledelsen og medarbejderrepræsentanter drøfter forhold, der har betydning for hele universitetet.

Opdateret 13 oktober 2026