Arbejdstid - forskellige betydninger af begrebet

Arbejdstid i en overenskomstmæssig forståelse

Overenskomster og organisationsaftaler indeholder forskellige bestemmelser om normtid, grundlaget for opgørelse af arbejdstid og over- og merarbejdshonorering.

• Overenskomsten aftalte normale løn forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
• ”Gennemsnitlig” betyder, at arbejdstiden i perioder kan være mere eller mindre end 37 timer, men set over tid skal arbejdstiden være 37 timer i gennemsnit. Overskridelse af det ugentlige gennemsnit håndteres enten ledelsesmæssigt eller iht. overenskomstens over- og merarbejdsbestemmelser.

DTU’s flekstidsaftale

• Giver medarbejderne mulighed for ud fra princippet om selvledelse at kunne planlægge og tilrettelægge arbejdet, så opgaver kan varetages effektivt og forsvarligt og samtidig tilgodese muligheden for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv.
• I flekstidsregistreringen indgår den arbejdstid, som modsvarer den normale månedsløn, og registreringen følger således den overenskomstmæssige forståelse af begrebet arbejdstid.
• I flekstidsregistreringen indgår dog ikke den del af arbejdstiden, som honoreres særskilt, fx pålagt over- og merarbejde og rådighedsvagter mv.

Arbejdstid skal både ift. overenskomsterne og flekstidsretningslinjen forstås som den effektive arbejdstid, som er omfattet af ledelsesretten.

Arbejdstid i arbejdstidsdirektivets forståelse

• Arbejdstid skal forstås i betydningen ”arbejdstagerens sikkerhed og sundhed”.
• Tid er enten arbejds- eller hviletid.
• Arbejdstid er den tid den pågældende står til rådighed for arbejdsgiveren.
• Det har ingen betydning om arbejdet er lønnet eller ulønnet, om det er overarbejde m.v.

Arbejdstid skal forstås som den faktiske tid medarbejderen står til rådighed for arbejdsgiveren og er et beskyttelsesværn, der sætter en overordnet ramme for arbejdsgiverens ledelsesret ift. planlægning af arbejdstiden.

Arbejdstidsallokering på projekter

• Både DTU’s og institutternes økonomiske grundlag er i høj grad eksterne bevillinger.
• Bevillingerne indeholder en række betingelser for hvordan tidsforbrug fordeles på projekter/projektnumre.
• Det er vigtigt at fortsætte den eksisterede praksis omkring fordeling af timer på projekter.
• Der er både fra bevillingsgiver og revisionen en stor opmærksomhed på allokering af tid på de konkrete projekter og dermed lønomkostningerne hertil.

Arbejdstid på projekter er her et begreb, der bruges ift. de økonomiske og revisionstekniske betingelser og beregninger, men er ikke ”arbejdstid” som defineret i overenskomster eller arbejdstidsdirektivet.