Mere om begrebet ”selvtilrettelægger”

Selve begrebet ”selvtilrettelægger”, der bruges som betegnelse for de medarbejdere, der er undtaget fra bestemmelserne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid, er nyt, men det er ikke nyt, at der er medarbejdere, der er undtaget fra visse bestemmelser i arbejdstidsdirektivet.

Baggrunden for at der nu kommer fokus på hvilke medarbejdere, der ikke er omfattet af bestemmelserne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletidsregler er en dom fra EU-domstolen, der indfører et krav om, at arbejdsgivere skal dokumentere overholdelsen af de bestemmelser, der har været gældende siden 2003. Dommen har ført til vedtagelse af Lov nr. 89 af 30. januar 2024.

Kravet om, at medarbejdere skal registrere deres arbejdstid, gælder dog ikke for de medarbejdere, der ikke er omfattet af bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet.

På det statslige arbejdsmarked blev dele af arbejdstidsdirektivet i 2003 implementeret ved kollektiv aftale. I den aftale blev medarbejdere uden højeste arbejdstid undtaget fra bestemmelsen om maksimalt 48 timers arbejde om ugen på en referenceperiode på 4 måneder samt bestemmelserne om natarbejde og pauser. Forskere blev specifikt konkret nævnt i aftalen som en gruppe af medarbejdere, der var undtaget.

Bestemmelserne om daglig og ugentlig hviletid blev implementeret i arbejdsmiljølovgivningen, hvor der var mulighed for at undtage medarbejdere med selvstændige stillinger inden for forsknings- og udviklingsaktiviteter fra bestemmelserne om daglig og ugentlig hviletid.

I Arbejdstilsynets vejledning til den ændrede bekendtgørelse i 2024 om hvileperiode og fridøgn m.v. er undervisere og forskere på universiteter nævnt under undtagelsesmulighederne.

Det er således ikke nyt, at forskere pga. særlige træk ved deres stillinger er undtaget fra direktivets bestemmelser om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletidsbestemmelser.

Det er imidlertid nyt, at undtagelsen skal ske på baggrund af en konkret individuel vurdering og at der skal orienteres om status som selvtilrettelægger i ansættelsesbrevet.

Kravet om angivelse af status som selvtilrettelægger i ansættelsesbrevet, følger af den aftale mellem arbejdsmarkedets parter, der ligger til grund for Lov nr. 89 af 30. januar 2024.

Kravet om udarbejdelse af et tillæg til ansættelsesbrevet til nuværende ansatte, gælder, selvom der i praksis ikke sker ændringer for de medarbejdere, der er kategoriseret som selvtilrettelæggere.