Ophavsret og generativ AI

Når du bruger generativ AI til at skabe eller hjælpe med at skabe en tekst eller et billede (fx til brug i en forsknings- eller uddannelsessammenhæng), er der nogle vigtige ting, du skal overveje med hensyn til ophavsrettigheder.

Hvis et værk genereret ved brug af generativ AI er kreativt og originalt, bør du betragte det som beskyttet og følge de normale ophavsretlige trin omkring tilladelser, kreditering, brug osv.:

  • Tjek vilkårene for det værktøj du bruger, for at sikre, at de specificerer, at rettighederne til det værk, du skaber, tilhører dig.
  • Citer og krediter din kilde - altid.
  • Kreditér dig selv og angiv at en AI er brugt når du skaber en tekst eller et billede ved hjælp af generativ AI.
  • Vær transparant omkring den proces, hvorigennem du nåede frem til et bestemt resultat. Marker altid AI-genereret materiale som AI-genereret. Brug ikke generativ AI til at narre andre.
  • Alt indhold, du producerer, er dit ansvar. Tag ansvar for hver tekst, billede, lyd eller andet produkt, du skaber med AI. Det betyder at du skal sikre, at faktuelle udsagn er korrekte, at kilder er korrekt krediteret, at ulovligt og uetisk output slettes, og at diskriminerende eller plagieret indhold undgås.

- præcis som med ethvert andet værktøj eller tjeneste, du bruger, når du skaber litteratur- eller kunstværker.

lovgivningEN

Hvad siger ophavsretslovgivningen om generativ AI?

Der er ingen specifikke undtagelser eller tilladelser i lovgivningen vedrørende brug af generativ AI (bortset fra enkelte muligheder for tekst- og dataudvinding, TDM), og indtil videre er der ingen afgørelser fra domstole i Europa, som vi kan bruge som vejledning.

Output genereret af/med generativ AI

For nuværende er den juridiske konsensus, at for output genereret af eller med hjælp fra generativ AI, følger vi ganske enkelt de samme ophavsretsregler, som vi ville gøre med værker skabt med enhver anden tjeneste eller værktøj.

Data brugt til at træne generativ AI

En stor del af de data, der bruges til at træne de store kommercielle AI-systemer, er næsten helt sikkert fra ophavsretligt beskyttede værker og er som regel blevet brugt uden tilladelse eller betaling. Dette er svært at bevise, da mange af systemerne er "black boxes".

Indtil AI-virksomhederne og rettighedshaverne løser dette problem gennem licensiering eller ved domstolene, betragter DTU 's jurister ikke brugen af de forskellige generative AI-værktøjer som en krænkelse af ophavsretten til de materialer, der muligvis er blevet brugt til at træne AI'en.

Plagiat er stadig en ting

Trods det kan output stadig betragtes som plagiat, hvis det i for høj grad ligner et eksisterende originalværk.
  • Alt, du selv har skabt (dine egne værker)
  • Alt, der er i det offentlige domæne (Public Domain)
  • Alt, der er tildelt en CC-0 licens af rettighedshaveren  

Ikke meget andet, medmindre:  

  •  Du får tilladelse fra rettighedshaveren
  • Du specifikt udfører TDM som en del af et videnskabeligt forskningsprojekt, på grund af TDM-undtagelsen (§11c) i ophavsretsloven.

Hvad med Open Access-artikler m.v.?  

  • Brug kun de CC-BY licenserede artikler, og  
  • Citer alt, og lav en referenceliste af det du har uploadet, så du opfylder kravene til attribution
  • Dette gælder for alle værktøjer, inklusive Microsoft Co-pilot med DTU-login.
Nej, AI-genererede billeder er ikke fritaget fra ophavsret. Du bør følge de normale ophavsretsregler og -procedurer, når du bruger et billede, uanset hvilke værktøjer der er brugt til at lave det: få tilladelse, angiv kilden.

Hvis du skaber et billede ved hjælp af generativ AI, skal du huske at kreditere dig selv og tjekke betingelserne for det værktøj, du bruger, ligesom du bør med ethvert værktøj eller tjeneste, du bruger.

Hvis du skaber et billede ved hjælp af generativ AI, skal du huske at kreditere dig selv. Udgangspunktet er, at du er skaberen og rettighedshaveren, men vi anbefaler, at du tjekker betingelserne for den AI-tjeneste, du bruger, ligesom du ville gøre med ethvert andet værktøj eller tjeneste, du anvender.

Du bør notere, at AI blev brugt i skabelsen af billedet.

Du krediterer dig selv ved at tilføje dit navn og den AI, du brugte. Du kan også vælge at tilføje billedets titel (hvis du har givet det en titel) samt datoen for skabelsen og versionen af AI'en, men dette er valgfrit.

Gem dine prompts

Fra et ophavsretsligt sysnpunkt er det ekstremt vigtigt at du gemmer dine prompts når du arbejder med generativ AI.

Dine prompts er eneste bevis for at det er dig der har skabt værket.

Et eksempel på reference af et AI genereret billede

Hvis du vil bruge et billede af en kat i en hat til dine slides, kunne du f.eks. gå til DALL-E via den DTU-godkendte Microsoft Co-pilot og bruge prompten: "present me with an illustration or picture of a 'scientist cat in a hat'". Dette ville generere flere billeder* og du kan vælge et. For eksempel dette:

AI-genereret billede af en “videnskabskat med hat” af J. Ekstrøm på DALL-E. Brugt under en CC-BY-licens.

Som du kan se, er referencen kort og let at tilføje. Vi har også tilføjet en note om den licens, skaberen har tilføjet til billedet - dette er ikke et krav for dit eget billede.

En mere komplet reference kunne se sådan ud (her med APA referencestil):  

Ekstrøm, J. (2024). An AI generated image of a “scientist cat in a hat.” Dall E 3 via Microsoft Copilot. Retrieved from https://copilot.microsoft.com/.

Bemærk: for at et hvilket som helst billede (uanset om det er genereret ved hjælp af AI eller ej) kan være beskyttet af ophavsret, skal det være kreativt og originalt. En kort prompt som den, der blev brugt her, ville sandsynligvis være så uoriginal, at billedet ikke har værkshøjde.

Uanset om et billede er beskyttet eller ej, skal billedet altid citeres og refereres korrekt. Og billeder genereret af andre bør betragtes som deres med hensyn til referencering og tilladelser.

*Og ja, det er interessant, at katten i billedet ikke er i hatten, som prompten angav. Dette viser, at for at få et billede, du faktisk vil bruge, har du ofte brug for flere iterationer og prompts, hvilket betyder, at du ville være kreativ og original.

originalitet

For at et hvilket som helst litterært eller kunstnerisk værk (uanset om det er genereret ved hjælp af AI eller ej) er beskyttet af ophavsret, skal det være kreativt og originalt.

 

Der er dog ingen faste retningslinjer for, hvornår et værk er kreativt eller originalt nok til at have "værkshøjde" (nå over "originalitetstærsklen").

Når man arbejder med generativ AI

  • vil en kort prompt sandsynligvis ikke blive betragtet som tilstrækkelig til, at etværk er beskyttet af ophavsret.
  • vil man sandsynligvis have brug for flere iterationer og kreative beslutninger for at få det resultat, man ønsker at bruge, og i det tilfælde et værk nok have værkshøjde og dermed være beskyttet.

tekst og datamining

Dansk ophavsret og EU's DSM-direktiv indeholder en undtagelse, der tillader universiteter at udføre tekst- og datamining (TDM) på materialer, som vi har lovlig adgang til.
 
TDM defineres som "enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer".

Denne undtagelse er kun gyldig, hvis materialerne kommer fra udgivere i EU.

Kontakt copyright@dtu.dk eller elibrary@dtu.dk for mere information.
Opdateret 28 oktober 2025