Elektronisk betaling
Når du foretager betalinger digitalt på vegne af DTU, gælder særlige regler for, hvilke betalingsformer der må bruges, og hvordan du dokumenterer dem.
Du må bruge gerne MobilePay som betalingsmiddel. Du kan også bruge dit DTU kreditkort i MobilePay på din arbejdstelefon til betalinger
Uanset hvordan du bruger MobilePay som betalingsmiddel til arbejdsrelaterede udgifter, er kvitteringen fra MobilePay alene ikke tilstrækkelig dokumentation, men skal suppleres.
Find mere information om indbetalinger til DTU via MobilePay her.
Du kan ikke bruge dit DTU-mobilabonnement til betalinger (fx parkering via telefon). Du må dog gerne sætte arbejdstelefonen op til betaling via din private konto.
Hvis du på denne måde benytter mobiltefonen til at betale med, kan du godt bruge bekræftelsessms'en som dokumentation for dit udlæg. Billedet af smsen skal vedhæftes som bilag i din udgiftsrapport i DTU Fusion.
Du må bruge dit private Rejsekort til tjenesterejser, du skal blot bruge kontoudtog fra Rejsekort som dokumentation for transportudgiften.
Det er også muligt at få et Rejsekort Erhverv, som er tilknyttet din enheds EAN-nummer. Faktureringen sker direkte til enheden. Rejsekort Erhverv må naturligvis kun benyttes til arbejdsrelaterede formål.
Læs nærmere om Rejsekort Erhverv og hvordan din enhed får en aftale etablere med Rejsekort A/S.
Om du benytter dit private Rejsekort eller en erhvervsaftale, kan du ikke få refunderet gebyrer for manglende udtjek eller.
Du kan godt benytte PayPal ved køb over internettet, og PayPal-kvitteringen kan benyttes som gyldigt bilag. Det er dog betinget af følgende for at undgå tvivl mht. moms og told:
- Bestil i DTU's navn
- Angiv DTU's adresse som leverings- og faktureringsadresse
- Angiv dit DTU-kreditkort som betalingsmiddel
- Oplys DTU's CVR-nr. til sælger, så forsendelsen er tydeligt mærket med både DTU's navn og CVR-nr.
Indholdsansvarlig
Heidi Bielefeldt Teamleder Afdelingen for Økonomi og Regnskab hep@adm.dtu.dk