Studieintroducerende moduler
Studieintroduktion er for alle studerende på første semester på bachelor- og diplomingeniøruddannelserne.
Studieintroducerende moduler
For at få en god start og integration på studiet, er det vigtigt, at de nye studerende gøres bekendte med de regler, rammer og forventninger, de som studerende på DTU kan blive mødt med og skal overholde. Derudover skal man som DTU studerende kunne navigere på mange forskellige digitale platforme, som skal bruges i hverdagen. Samtidig ønsker DTU at sikre, at de nye studerende introduceres til gode studieteknikker, metoder til planlægning af en sund work/lige balance, samarbejde med andre på tværs af forskelligheder samt værktøjer til at opretholde en god motivation.
De studieintroducerende moduler skal derfor være med til at sikre, at de nye studerende finder sig til rette i deres nye hverdag på et oplyst grundlag.
Modulerne afvikles i løbet af 1. semester, så de tids- og indholdsmæssigt er aktuelle og relevante for de studerende. Studieintroduktionen begynder med et digitalt modul 0, som er en kort introduktion til nogle af DTU's vigtigste digitale platforme. Modul 0 ligger på DTU Learn og de studerende tilmeldes kurset automatisk.
Modul 1 'Få en god start - onboarding til DTU' afholdes fysisk inden for de første 4-5 uger efter studiestart, hvor elementer som studieplanlægning, forståelse af studieordning, kursusbeskrivelser, til- og afmelding, æreskodeks og Studiestartsprøven gennemgås. Modul 2 'Få en god start på 2. semester - klar til eksamen' afholdes inden afmeldingsfristen for eksamen.
For at sikre aktiv deltagelse, refleksion og interaktion med medstuderende blander modulerne formidling med øvelser, små konkurrencer, afstemninger, og repetition.
Afholdelse af de enkelte moduler sker på initiativ af Studievejledningen, der i dialog med studielederne aftaler tid og sted samt giver mulighed for sparring om indhold, særlige behov og fokusområder for den enkelte retning.
Modul 1 er obligatorisk. Modulerne afholdes både på dansk og engelsk.
Læs mere om modul 1 og 2 her:
Få en god start - onboarding til DTU- regler, rammer og forventninger (modul 1)
OBLIGATORISK
Modul 1 er en introduktion til det mere generelle ved studiet og rammerne på DTU:
- Studiestartsprøven, førsteårsprøven, 5-point studieaktivitetskrav og maksimal- studietid.
- DTU æreskodeks, snyd og plagiering.
- De studerendes studieordning og hvordan den læses.
- Introduktion til Studiestartsprøven
Det er studieleders ansvar at sikre tid og rammer (lokale mv.) til afholdelse. Der skal afsættes ca. 1 time til modul 1.
Evaluering af modul 1 det sidste år har vist, at 83% af deltagerne vurderede sig efter modul 1 i høj grad eller i meget høj grad rustet til at planlægge deres studie.
Inden deltagelse i modul 1, skal de studerende gennemføre modul 0.
Få en god start på 2. semester - klar til eksamen (modul 2)
Ved udgangen eller i sidste del af første semester, dog inden afmeldingfristen for eksamen, afholdes modul 2, som skal ses som en onboarding til 2. semester. De studerende introduceres til:
- Værktøjer til det gode gruppesamarbejde herunder forventningsafstemning, konflikthåndtering, samarbejdskontrakter
- Eksamensforberedelse herunder eksamensforberedelser, eksamensplan samt til og afmelding, indhold – læringsmål samt regler for snyd og plagiering
- Forberedelse til af 2. semester herunder studieplanlægning, til- og afmelding, valg af kurser m.m.
- Øvelse med mindsetinterventioner
Det er studieleders ansvar at sikre tid og rammer (lokale mv.) til afholdelse. Der skal afsættes ca. 1 time til oplægget.
Studieleders rolle og ansvar i de studieintroducerende moduler
Studieleder er ansvarlig for at booke sig ind på modulerne. Det vil sige, at det er studieleder, som skal finde mulige tidspunkter, hvor modulerne kan afholdes. Bemærk, at modulerne skal afholdes i undervisningen (hverdage 8-12 og 13-17.), medmindre andet aftales (f.eks. afholder nogle studieretninger fagaftener eller lignende, hvor det kan give mening at inkorporere modulerne).Studieleder/underviser sørger også for at booke lokale samt det nødvendige IT udstyr (f.eks. understøttelse af power-point og streaming). Slutteligt er det også studielederne, der inviterer de studerende til modulerne og eftersender slidesene til modulerne.
Hvem er oplægsholderne?
Det er studievejledere, enten studenterstudievejledere eller fastansatte AC-vejledere der holder oplæggene.Det er studerende og ansatte på DTU, der gennemgår en grundig oplæring og et særlig tilrettelagt uddannelsesforløb ift. formidling, kendskab til regler og studieteknikker. Modulernes afholdelse er baseret på en peer to peer tilgang, når det er muligt, så de nye studerende på DTU møder nogle, der har selv har prøvet det. Der trækkes derfor også på personlige erfaringer.
Teamleder er Heidi Berggren Brøndal Pedersen.
Inden semesterstart, sender Studievejledningen et tilmeldingsskema ud til alle studieledere.
Alle moduler evalueres både af studerende og studieledere.
Ved spørgsmål henvises til aus-studieintroduktion@dtu.dk.