DTU lukkedage
DTU holder virksomhedslukket og dermed tvungen ferie i følgende perioder:
- Mellem jul og nytår
- Fredag efter Kr. Himmelfartsdag.
Enkelte medarbejdere kan blive pålagt arbejde i de pågældende perioder.
Din leder skal i videst muligt omfang sikre, at du har optjent betalt ferie til alle de dage, DTU holder lukket. Derfor varsles ferie til afholdelse mellem jul og nytår allerede i oktober.
Er du nyansat og har været ansat i hele ferieåret (dvs. perioden fra 1. september) og frem til de tvungne feriedage – arbejdsdage mellem jul og nytår og fredag efter Kr. Himmelfart – vil du som udgangspunkt have optjent betalt ferie til alle lukkedage. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du vælge at holde ferie på forskud.
I tilfælde af, at du fratræder inden ferien bliver optjent, vil DTU modregne den afholdte ferie i din løn eller udestående krav på feriebetaling. Er du pålagt arbejde på tvungne feriedage, får du omplaceret dagene.
Godkendelse og ikrafttræden
Retningslinjen til ferie og særlige feriedage er godkendt af direktionen og drøftet i HSU den 23. marts 2020. Den træder i kraft ved offentliggørelse på DTU Inside.
Opsigelse og ændring
Retningslinjen kan ændres med tre måneders varsel efter drøftelse i HSU. Eventuelle ændringer kommunikeres via DTU Inside.
Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal