Afholdelse af ferie og særlige feriedage

Ferie afholdes i ferieafholdelsesperioden som løber fra den 1. september til og med 31. december året efter. Ferieafholdelsesperioden er på 16 måneder.

Optjent ferie afholdes altid før ikke-optjent ferie, og ferien afholdes i den rækkefølge, den er optjent. Dette betyder, at hvis du ikke har optjent ret til betalt ferie i alle fem uger, afholdes ferien med fuld løn før ferien uden løn.

For information om, hvordan ændring i arbejdstid påvirker ferielønnen, se Spørgsmål og svar om ferie ved ændring i arbejdstid.

Du har altid ret til at holde 25 dages ferie, også selvom retten til ferie ikke er optjent under ansættelsen på DTU. Har du ikke optjent ret til ferie med løn, kan DTU ikke pålægge dig at holde ferien, med undtagelse af virksomhedslukning som f.eks. mellem jul og nytår og dagen efter Kr. Himmelfartsdag.

Hovedferie

Du har krav på at holde tre ugers ferie i sammenhæng (15 feriedage) i ferieperioden 1. maj - 30. september. Denne ferie kaldes hovedferien.

På DTU holdes hovedferien som udgangspunkt i perioden medio juni og medio august.

Restferien

De sidste to ugers ferie (10 feriedage) kan holdes på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ferieafholdelsesperioden – også før hovedferien. Restferien kan gives i perioder på fem dage, men kan opdeles, hvis dette er nødvendigt af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse.

Når du planlægger din restferie skal dog være opmærksom på, at DTU holder lukket i dagene mellem jul og nytår og dagen efter Kr. Himmelfart, hvor der skal anvendes feriedage. Du vil blive varslet ferie på disse dage i henhold til DTU’s ferieretningslinje.

Særlige feriedage

Særlige feriedage afholdes i perioden 1. maj og 30. april og skal som udgangspunkt holdes i den periode, der følger efter optjeningsåret (kalenderåret).

Du har kun ret til at holde særlige feriedage, hvis de er optjent under din ansættelse på DTU eller efter aftale er overført fra et tidligere statsligt ansættelsesforhold.
Supportsag til HR

Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal

Arbejdsdagene mellem jul og nytår samt arbejdsdagen efter Kristi Himmelfartsdag er tvungne feriedage.

Se mere i retningslinjen om ferie og særlige feriedage.
Opdateret 29 januar 2026