Rejseforsikring
DTU er omfattet af statens selvforsikringsordning og er derfor selvforsikret i forbindelse med tjenesterejser. Rejseforsikringen administreres af Europæiske Rejseforsikring på vegne af staten. Her kan du læse, hvem der er dækket, hvornår dækningen gælder – og hvad du skal være opmærksom på før afrejse.
Hvem er dækket?
Alle ansatte på DTU. herunder fastansatte, tidsbegrænsede og ph.d.-studerende, er automatisk dækket, så længe du har en aktiv ansættelseskontrakt i rejseperioden. Eksternt finansierede erhvervs-ph.d.er er kun dækket, hvis rejsen sker på DTU’s regning, og instituttet har godkendt, at forsikringen gælder.
Hvornår og hvor gælder dækningen?
Rejseforsikringen dækker fra det øjeblik, du forlader din bopæl eller arbejdsplads for at påbegynde en tjenesterejse - også i weekender og på lokale helligdage på destinationen. Dækningen ophører, når du vender tilbage til bopæl eller arbejdsplads, eller når din tjenesterejse slutter. Private feriedage i forlængelse af en tjenesterejse er ikke dækket. Forsikringen dækker som udgangspunkt alle internationale rejser, men rejser i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne) samt rejser mellem Bornholm og resten af Danmark via Sverige er undtaget. Disse er i stedet dækket af DTU’s almindelige arbejdsgiverforsikring.
Vigtigt at vide
- Du må ikke tegne egne afbestillings- eller sygeforsikringer, da dette ikke er tilladt under statens selvforsikringsordning.
- Du kan se, hvad forsikringen dækker, i dækningsoversigten fra Europæiske Rejseforsikring.
Links
- Skadevejledning
- Anmeld skade
- Forsikringsbetingelser for statslige tjenesterejser i udlandet (inkl. dækningsoversigt)
Hvor får du hjælp?
Hvis uheldet er ude
Europæiske ERV Alarm-Alarmcentral åben 24 timer i døgnet
Tlf.: +45 70 20 98 28
Fax: +45 70 10 90 40
E-mail:erv-alarm@euro-center.dk
www.europæiske.dk
Generelle spørgsmål - Europæiske kundeservice
Tlf.: +45 3325 2525 (hverdage)
Rejseforsikringsbestemmelser og skadesanmeldelse
Log-in til Europæiske
Kundenummer: 30060946
Adgangskode: 64906003