Dilemmakort

Dilemmaet handler om en ph.d.-studerende, der oplever, at hans vejleder tager æren for hans arbejde ved at blive skrevet på publikationer uden at have bidraget. Det påvirker den ph.d.-studerendes motivation og rejser spørgsmål om akademisk integritet og konkurrencekultur. Bl.a. grundet magtstrukturer er den ph.d.-studerende i tvivl om hvorvidt han bør gøre noget.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en kvindelig medarbejder, som oplever overgangsalderens fysiske og psykiske udfordringer, men føler ikke at hun kan være åben om det på arbejdet. Hun overvejer, hvordan hun kan bryde tabuet på arbejdspladsen. Hun søger råd om, hvorvidt hun skal tale åbent om det med sin leder eller kollegaer for at skabe mere åbenhed og støtte, samt hvordan.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om at en bestemt gruppe internationale kollegaer behandles dårligt på grund af sprogbarrierer og kulturelle stereotyper. En medarbejder observerer dette og overvejer, hvordan han bedst kan handle for at støtte dem og skabe en mere inkluderende arbejdsplads.

Se dilemmakort

En medarbejder står over for et dilemma mellem at prioritere sin forskerkarriere eller tilbringe mere tid med sin familie. Han overvejer, hvordan han kan finde en balance mellem arbejde og familieliv uden at skade sin karriere. Han søger råd om, hvordan han kan påvirke arbejdskulturen til at fremme work-life balance.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder, der sidder i kørestol, som oplever udfordringer med at finde tilgængelige toiletter på DTU og føler sig splittet over, om han skal tage emnet op. Han er bekymret for at være til besvær, men ønsker at forbedre forholdene uden at blive centrum for opmærksomhed.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en introvert medarbejder på DTU, som bliver drænet af sociale arrangementer på arbejdet og ønsker at prioritere sin sociale energi med familie og venner. Han er bekymret for, hvordan hans fravær påvirker hans plads i fællesskabet og søger råd om, hvordan han kan håndtere situationen uden at føle sig ekskluderet.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om at en underviser på DTU, observerer, at studerende danner homogene grupper bl.a. baseret på køn, nationalitet og etnicitet. Hun overvejer at blande sig i gruppedannelsen for at fremme diversitet, men er usikker på, om det er passende. Hun søger råd om, hvordan hun bedst kan støtte et mere inkluderende og mangfoldigt læringsmiljø.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en forsker, der oplever, at hendes køn påvirker, hvordan hun bliver behandlet og taget seriøst på arbejdet. Hun bliver f.eks. afbrudt og ignoreret på møder. Hun søger råd om, hvordan hun kan skabe forandring uden store personlige omkostninger.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder, som føler sig ekskluderet, når hans kollegaer taler deres modersmål, som han ikke forstår, under sociale sammenkomster. Han har forsøgt at nævne det, men uden held, og overvejer nu, om han skal tage det op igen, gå til ledelsen eller acceptere situationen.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en transkønnet studerende på DTU, som er nervøs for en kommende studietur og bekymrer sig om at afsløre sin identitet. Hun ønsker at sove alene eller med kvindelige medstuderende og søger råd om, hvordan hun kan håndtere situationen uden at afsløre sin transidentitet.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder, som er transkønnet, men ikke åben om det på arbejdet, hvor hun bruger sit dåbsnavn og klæder sig som hendes biologiske køn. Hun ønsker kønsneutrale toiletter for at føle sig mere komfortabel, men er usikker på, hvordan hun kan foreslå dette uden at afsløre sin kønsidentitet. Hun søger råd om, hvordan hun kan håndtere situationen.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en international studerende på DTU, som oplever, at vigtige pointer i undervisningen ikke oversættes til engelsk, hvilket stiller hende dårligere end dansktalende medstuderende. Hun søger råd om, hvordan hun kan håndtere situationen uden at skulle påpege det hver gang i store forsamlinger.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en ph.d.-studerende og mor, som føler konstant dårlig samvittighed over at balancere arbejde og familieliv. Hun overvejer, om hun skal finde et nyt job, acceptere en 37-timers arbejdsuge, eller bede om forlængelse af sin ph.d. for at få mere tid.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en jobansøger, der sidder i kørestol. Han har søgt en stilling på DTU, men har fundet ud af at kan ikke kan komme ind i bygningen uden hjælp, grundet manglende handicapvenlige forhold. Han er i tvivl om han skal trække sin ansøgning tilbage eller tage emnet op med ansættelsesudvalget for at sikre tilgængelighed, med fare for at det vil skabe for stort fokus på sine særlige behov.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om at en ny (ikke ingeniør) forsker på DTU, føler sig ekskluderet på grund af faglige sprogbarrierer og manglende interdisciplinær integration. Han ønsker at fremme samarbejde og forståelse på tværs af fagligheder, men er usikker på, hvordan han kan bidrage til den udvikling uden ledelsesansvar.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en jobansøger på 59 år, som oplever, at hans alder forhindrer ham i at få jobtilbud, selvom han har et godt CV og gode referencer. Han overvejer at skjule sin alder i ansøgning til DTU, men er usikker på, om det er en god idé. Han søger råd om, hvordan han bedst kan håndtere situationen.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder på DTU, som er ordblind. Vedkommende føler sig usikker og sårbar under sin nye chef, som vægter fejlfri skriftlig kommunikation højt, men ikke synes at have øje for de kompetencer medarbejderen kommer med, hvilket påvirker hans trivsel. Han overvejer at finde et nyt job, hvis han ikke kan ændre chefens syn på hans ordblindhed. Han søger råd om, hvordan han bedst kan håndtere situationen.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en nyansat på DTU, som oplever ubehag ved at høre kollegaer tale nedsættende om religion, herunder hans egen, i frokoststuen. Han overvejer, om og hvordan han skal tage emnet op for at undgå fortsat ubehag uden at skabe dårlig stemning.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder som oplever, at kollegaer laver homofobiske vittigheder, som påvirker både ham og en anden kollega, “Preben”. Han skjuler sin egen seksualitet og føler sig stresset og ked af det. Medarbejderen søger råd om, hvordan han kan håndtere situationen og skabe en mere inkluderende arbejdsplads.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder, som er diagnosticeret med autisme og skjuler sin diagnose på arbejdet, hvilket tærer på hendes kræfter. Hun overvejer, om hun skal fortælle det til kollegaerne for at få bedre støtte og forståelse. Maria søger råd om, hvordan hun bedst kan håndtere situationen.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om en medarbejder der observerer, at hans leder ikke anerkender en kollegas behov for ro på grund af særlig sensitivitet. Han overvejer, om han skal blande sig for at fremme en kultur, der accepterer forskelligheder, men er usikker på konsekvenserne.

Se dilemmakort

Dilemmaet handler om to ph.d.-studerende som oplevede en sexistisk kommentar under en pitchkonkurrence, hvor de blev kaldt “Barbier” af en anden gruppe, bestående af kun mænd. Ingen reagerede på kommentaren, hvilket har efterladt dem frustrerede og i tvivl om, hvordan de skulle have håndteret situationen.

Se dilemmakort

Har du spørgsmål til DE&I?

Opdateret 18 marts 2026