Lønfastsættelse
Nyansættelser
Lønniveauet drøftes mellem leder og Koncern HR. Når den nye medarbejder bliver tilbudt ansættelse, vil lønniveauet samtidigt blive oplyst. Lønnen skal herefter forhandles mellem tillidsrepræsentanten for den nye medarbejders organisation og Koncern HR. Den nye medarbejder modtager ansættelsesbrev, når lønnen er forhandlet.
Allerede ansatte medarbejdere
Udover de lønreguleringer, der sker via overenskomsterne, kan der ydes kvalifikationstillæg og/eller engangsvederlag ved de årlige lønforhandlinger. Lønforhandlingsrunden afvikles normalt januar-juni, men de ændrede tillæg træder i kraft pr. 1. april.
Hvis en medarbejders arbejdsområde/jobansvar ændrer sig væsentligt, vil det oftest medføre, at lønnens sammensætning drøftes mellem leder og Koncern HR.
Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal
Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050