Renter og gebyrer

Her kan du læse, hvordan DTU håndterer renter, rykkergebyrer og elektroniske faktureringsgebyrer, herunder hvornår gebyrer må accepteres, og hvad du skal gøre, hvis de ikke er aftalt.

Renter og rykkergebyrer

Ved modtagelse af renter eller rykkergebyrer er det Kreditor og Bogføring, der kontrollerer, om grundlaget for opkrævningen er korrekt. Udgangspunktet for vurderingen er tidspunktet for modtagelse af den elektroniske faktura.

Renter og rykkergebyrer konteres altid på udgiftstypen Morarenter (art 572000).

Elektronisk faktureringsgebyr

DTU må som udgangspunkt ikke betale elektronisk faktureringsgebyr.

Som statslig selvejende institution er DTU omfattet af Bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger. Det betyder, at leverandører ikke må opkræve gebyr for elektronisk fakturering. Det må ikke forveksles med almindelige fakturerings- eller administrationsgebyrer, som i visse tilfælde kan forekomme ved mindre beløb (fx indkøb under 1.000 kr.) eller ved ønske om at få tilsendt særskilt dokumentation som restaurationsregninger.

Hvis der undtagelsesvist er aftalt elektronisk faktureringsgebyr

Hvis der i særlige tilfælde er aftalt elektronisk faktureringsgebyr, skal det:

  • fremgå tydeligt af leverandørens betingelser eller
  • være aftalt på forhånd

I begge tilfælde skal AOR-fakturabehandling@dtu.dk orienteres pr. mail.

Hvis gebyret ikke er aftalt

Modtages en faktura med elektronisk faktureringsgebyr uden forudgående aftale, skal rekvirenten kontakte leverandøren og anmode om en kreditnota på gebyret.

Kontakt

Karina Sonne Alfastsen Teamleder Afdelingen for Økonomi og Regnskab

Opdateret 22 december 2025