Introduktion af nye medarbejder
Formål
Denne politik skal sikre, at alle nyansatte medarbejdere hurtigst muligt føler sig som en del af universitetet.
Politikkens holdninger
DTU forventer, at ledere og medarbejdere viser særlig opmærksomhed over for nye kolleger og medvirker til, at nyansatte hurtigst muligt får kendskab til universitetets organisatoriske opbygning, personalepolitik, kultur samt formelle og uformelle regler.
Samtidig introducerer lederen den nye medarbejder til de forventninger, DTU har til en ny medarbejder.
DTU Culture Day
Det er obligatorisk at deltage i introduktionsdagen ´DTU Culture Day´ for alle nye medarbejdere.
Ud over den generelle introduktion til DTU laver medarbejderens institut eller afdeling et introduktionsprogram for den nye medarbejder for hurtigt at give medarbejderen et kendskab til den lokale kultur og en introduktion til instituttets/afdelingens arbejdsområder.
Ikrafttræden
Politik for introduktion er godkendt af direktionen og drøftet i HSU i marts 2017. Den træder i kraft ved offentliggørelse på DTU Inside.
Ændring
Politikken kan ændres med tre måneders varsel efter behandling i HSU. Ændringer kommunikeres via DTU Inside.
Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal
Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050