Fravær

På DTU kerer vi os om hinanden 

DTU ønsker at være en attraktiv, sund og sikker arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Fravær er et ledelsesansvar. I arbejdet med fravær er dialogen mellem leder og medarbejder afgørende for at styrke trivsel og reducere fravær. Alle kan blive syge fra tid til anden. Der vil altid være forskellige former for sygdom, der kræver fravær af kortere eller længere varighed. Fravær kan være begrundet i både fysisk eller psykisk ubalance. 
DTU forventer en åben og tillidsfuld dialog, hvor ledere er intereserede i medarbejderes trivsel. Ledere er interesseret i om der er noget i arbejdsmiljøet, der kan justeres for at reducere fravær og/eller lette tilbagevenden ved længere tids fravær. 
 
DTU arbejder helhedsorienteret

  • Leder har i Fusion overblik over fraværsmønstret i egen enhed.  
  • LSU følger udvikling i fraværsmønstret i den samlede enhed.
  • HSU og KAMU følger udviklingen på universitetsniveau
  • DTU kommunikerer om udviklingen i DTU Bæredygtighedsrapport. 

Kort om registrering af fravær på DTU

  • Medarbejderen registrerer selv fravær i Fusion
  • Sygdom og barn syg er lovligt forfald. DTU forventer ikke at der arbejdes ved lovligt forfald. 
  • Ved barn syg kan medarbejderen aftale med leder at afvikle det fleksibelt ved for eksempel at kombinere barns sygdom med et antal timers hjemmearbejde. 
  • Af hensyn til smittespredning opfordrer DTU til hjemmearbejde ved symptomer på sygdom, men hvor medarbejderen ikke føler sig syg.
Supportsag til HR

Supportsag til HR Opret din supportsag eller send spørgsmål til HR i DTU Serviceportal

Generelle spørgsmål til HR

Generelle spørgsmål til HR Ring til os mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Telefon: 45255050

Opdateret 30 oktober 2025